De tåpelige og maktsyke legene
Holbergs virkelige innvending mot legene er at de er maktsyke, bare interessert i penger og egentlig tar livet av sine pasienter. De fleste av epigrammene har nokså ondsinnede og grovkornede påstander om leger:
Liber V, 28. Nytaarsgratulation til en Doktor:
Du Febrens, Pestilents, Du Sots og Døds Betvinger,
Du Svagheds Mester, Du al Matheds Overmand!
Du mægtig Æolus, som giver Vinde Vinger,
Og la’er dem fare ud, hvorhelst de vil og kan;
Jeg ønsker godt Nytaar og alt hvad Dig behager;
Af Sygdom, Feber, Sot der komme maa en Skok;
Ja fleer endnu, saa tæt som Ax udi en Ager,
Og endnu, værdig Ven, jeg har ej ønsket nok.
Dræb, myrd og slaa ihjel endnu i Aar saa mange,
Og gid Du værdig Løn for alt dit Stræv maa fange.
Liber I, 85. Om Doktor Calliodorus, som i de fleste Tilfælde anvender Opium:
Formue giver Galen, kun Valmue Calliodorus
Her ligger poenget mye i et ordspill som på latin kan være mer ondsinnet enn «formue» og «valmue»: Dat Gallenus opes, opium dat Calliodorus – hvor meningen av «opes» også er «makt». Tydingen blir da noe i retning av: Legekunst (Gallenus) gir makt, legen selv yter bare opium igjen.
Holberg påstår nærmest at leger «dræber, myrder og slaar ihjel». Noen av disse utsagnene er rimelig velkjente:
Liber III, 102. Om Doktor Nils (i originalen: Otho):
Seer Doktor Nils en Grav, sit Ansigt han bortvender;
Han frygter for, at den dernede nok ham kjender.
Liber I, 25.
Din Bommert, Astrolog, fortæller Himlen: Jorden,
Den skjuler Lægens feil og finder Alt i Orden.
Liber IV, 60. Om Doktor Christen (i originalen «medicus Theodoricus»):
Den Doktor Christen kan en Sygdom strax fordrive;
Den Syge la’er han dø, saa faaer ej febren Fod.
Den sørgend’ Ænke da han saadan Trøst kan give:
Jer Mand han døde vel, men febren ham forlod.
Liber IV, 64. Om Lægen Amynts ufejlbare Specificum:
Mod Febren altid Du til Chinabarken tager,
Du troer, ved den man kan igjen sin Helse faae.
Amynt med andet Raad den strax paa porten jager;
Den Syge dræber han, og saa maa Febren gaae.
Holberg hadde en plagsom hodepine som han i tidlige år behandlet med kinabark. Så oppdaget han at kaffe var den beste medisin, og dette var nesten den eneste drikk han inntok ved siden av vann. Legene advarte ham mot begge behandlingsregimer, og det kan også være en av grunnene til hans mistro til denne profesjonen.
Liber IV, 174. Sygdoms forskjellige Virkning:
Min Feber gjør mig tynd, min Læge gjør den trind;
Han trives Dag for Dag jo meer jeg svinder ind.
Liber II, 102. Om Doktor Linus:
En Mand i Fred, og en i Krig sig Laurbær sanker;
Men Linus han i Krig og Fred er lige stor.
Han læger Mars’s Saar og Venus’s Skavanker,
Thi prises han af hans og hendes Folk i Chor.