Det bedste i livet
For 8 år siden mødte jeg første gang den opfattelse, at et alvorligt sygdomsforløb kan indeholde noget positivt. Det skete på et efteruddannelseskursus i hjertesygdomme. En kollega fortalte, at han havde haft en blodprop i hjertet. Han havde oplevet det som noget af det bedste, der var hændt i hans liv. Før blodproppen: Stor enkeltmandspraksis med vagtforpligtelse. Efter blodproppen: Kompagniskabspraksis med næsten samme patienttal og færre vagter. Tid til fisketure, som han nød med god samvittighed.
Et par år senere oplevede jeg sygdom på egen krop, «Mb.Hodgkin stad. I a.», lymfekræft i 1. stadium. Sygeorloven gav tid til overvejelser over mulige årsaker til sygdommens opståen. Jeg fandt grund til at ændre mine raktionsmønstre i forhold til omverdenen og i forhold til mig selv. Efter sygeorloven fik jeg nedsat arbejdstid. Når arbejdet havde fået sin del, havde jeg stadig energi til rådighed, blandt andet til at lære at spille fløjte.
Senere har jeg været i kontakt med mange patienter, som har oplevet noget positivt i et alvorligt sygdomsforløb.
En 40-årig mand med blodmangel af uforklarlig årsag. Behandling: fjernelse af milten. Hans egen konklusion var, at sygdommen havde noget med hans stressede livsførelse at gøre. Han tog hele sin tilværelse op til revision sammen med familien. De solgte et stort parcelhus, flyttede til en lejlighed nærmere arbejdspladsen, og han gik ned i arbejdstid. «Lægerne er utroligt dygtige» var hans kommentar, «men det er nu mig selv, der har ansvaret for mit liv».
En 55-årig mand blev opereret for kræft i tyktarmen. Sygdommen fik ham blandt andet til at arbejde på at ændre sin personlige adfærd. «Bare jeg dog havde fået den kræft («kraft»?) for længe siden», bemærkede han.
En stresset forretningsmand var bekymret over tilbagevendende anfald. De bestod i diffuse muskelsmerter, almen træthed og madlede. De optrådte med uregelmæssige mellemrum 3 – 4 gange årligt. Han selvbehandlede med sengeleje 2 – 3 dage med dynen trukket langt op over hovedet. Det lykkedes ham at omdefinere tilstanden. Han lærte at opfatte et anfald som kroppens meddelelse om, at grænsen for ydelse var overskredet. Anfaldet blev derfor en forbundsfælle. Senere blev han bedre til at forebygge.
Vi er medlemmer af et samfund, som er præget af en filosofi om konstant vækst. Der lægges stor vægt på succes på det materielle plan. Du skal klare dig godt i arbejdssituationen, have penge nok til at skaffe dig prestigegivene materielle goder, have et smukt og lydefridt familie- og fritidsliv, kunne holde ferie de rigtige steder, klæde dig i det rigtige tøj o.s.v.
Det koster blod, sved og tårer at leve op til disse idealer. Angsten, usikkerheden og fortvivlelsen kender alle mennesker til. De er helt naturlige følelser, men de må ikke udtrykkes. Store områder af den menneskelige natur er henvist til en skyggetilværelse.