Kan man være lykkelig som syk?

Ole Didrik Lærum Om forfatteren

Det er strevsomt å leve det perfekte liv. Sykdom kan bli et pusterom og gi tilværelsen en ny retning.


Jørgen Hannibal: Positiv sygdom. Pulsen (Nyt fra Praktiserende Læger) 1989; 4: 1 – 2.

Jørgen Hannibal, praktiserende læge

Walter Hirsch, Billedhuset

Læger er opdragede til at opfatte sygdom som en fjende. Det afspejles i sprogbrugen: Sygdomsangreb. Ramt af sygdom. Slå sygdom på flugt. Bekæmpe sygdom.

Sygdom kan også indeholde postitive muligheder. Give større glæde ved livet. Give anledning til værdifulde ændringer i et menneskes tilværelse.

Et skandinavisk lægetidsskrift bringer interview af 84 mandlige patienter 12 – 21 uger efter acut blodprop i hjertet.

33 % beskrev en forbedret total livssituation.

Mere end 50 % rapporterede øget fysisk aktivitet, nedsat fedt- og kalorieindtagelse og nedsat oplevelse af stress på arbejde.

60 % havde nedsat/ophørt tobaksforbrug.

20 % havde nedsat alkoholforbrug.

50 % oplevede større taknemlighed for at være i live, for at have familie, livsglæde, hobbier og et godt helbred.

Det bedste i livet

For 8 år siden mødte jeg første gang den opfattelse, at et alvorligt sygdomsforløb kan indeholde noget positivt. Det skete på et efteruddannelseskursus i hjertesygdomme. En kollega fortalte, at han havde haft en blodprop i hjertet. Han havde oplevet det som noget af det bedste, der var hændt i hans liv. Før blodproppen: Stor enkeltmandspraksis med vagtforpligtelse. Efter blodproppen: Kompagniskabspraksis med næsten samme patienttal og færre vagter. Tid til fisketure, som han nød med god samvittighed.

Et par år senere oplevede jeg sygdom på egen krop, «Mb.Hodgkin stad. I a.», lymfekræft i 1. stadium. Sygeorloven gav tid til overvejelser over mulige årsaker til sygdommens opståen. Jeg fandt grund til at ændre mine raktionsmønstre i forhold til omverdenen og i forhold til mig selv. Efter sygeorloven fik jeg nedsat arbejdstid. Når arbejdet havde fået sin del, havde jeg stadig energi til rådighed, blandt andet til at lære at spille fløjte.

Senere har jeg været i kontakt med mange patienter, som har oplevet noget positivt i et alvorligt sygdomsforløb.

En 40-årig mand med blodmangel af uforklarlig årsag. Behandling: fjernelse af milten. Hans egen konklusion var, at sygdommen havde noget med hans stressede livsførelse at gøre. Han tog hele sin tilværelse op til revision sammen med familien. De solgte et stort parcelhus, flyttede til en lejlighed nærmere arbejdspladsen, og han gik ned i arbejdstid. «Lægerne er utroligt dygtige» var hans kommentar, «men det er nu mig selv, der har ansvaret for mit liv».

En 55-årig mand blev opereret for kræft i tyktarmen. Sygdommen fik ham blandt andet til at arbejde på at ændre sin personlige adfærd. «Bare jeg dog havde fået den kræft («kraft»?) for længe siden», bemærkede han.

En stresset forretningsmand var bekymret over tilbagevendende anfald. De bestod i diffuse muskelsmerter, almen træthed og madlede. De optrådte med uregelmæssige mellemrum 3 – 4 gange årligt. Han selvbehandlede med sengeleje 2 – 3 dage med dynen trukket langt op over hovedet. Det lykkedes ham at omdefinere tilstanden. Han lærte at opfatte et anfald som kroppens meddelelse om, at grænsen for ydelse var overskredet. Anfaldet blev derfor en forbundsfælle. Senere blev han bedre til at forebygge.

Vi er medlemmer af et samfund, som er præget af en filosofi om konstant vækst. Der lægges stor vægt på succes på det materielle plan. Du skal klare dig godt i arbejdssituationen, have penge nok til at skaffe dig prestigegivene materielle goder, have et smukt og lydefridt familie- og fritidsliv, kunne holde ferie de rigtige steder, klæde dig i det rigtige tøj o.s.v.

Det koster blod, sved og tårer at leve op til disse idealer. Angsten, usikkerheden og fortvivlelsen kender alle mennesker til. De er helt naturlige følelser, men de må ikke udtrykkes. Store områder af den menneskelige natur er henvist til en skyggetilværelse.

Helheden

Betragt det kinesiske yin/yang symbol og den filosofi, det udtrykker. Cirklen angiver helhed. Helheden er sammensat af modsætninger. Den bølgede linie er udtryk for en dynamisk ligevægt mellem delene. De to pletter angiver, at hver del indeholder sin modsætning.

Et menneske er også en helhed sammensat at dele, af modsætninger, i dynamisk balance. Ingen del kan eksistere uden sin modsætning. Vi er glade og kede af det, vi elsker og hader, vi er tilfredse med os selv og usikre på os selv, og vi er syge og raske.

Kultur og normer tillader os kun at vise de lyse sider. Det forstyrrer balancen. Følelser gnaver i sulet, når de ikke får mulighed for at komme til udtryk. Det kan give anledning til allehånde somatiske og psykiske symptomer.

Vi er opdraget til først og fremmest at opfatte symptomer som udtryk for sygdom. Læger skal udføre mekaniske undersøgelser, stille diagnoser og behandle.

Måske skulle vi i større udstrækning søge efter de meddelelser, der ligger i symptomerne og gøre det, inden vi sætter undersøgelsesapparatet i gang. Det vil kræve mere tid i en vis fase. Det vil være tids- og ressourcebesparende på langt sigt. Det vil give færre lidelser, udløst af lægeundersøgelser og lægebehandling.

Det vil give os alle en større oplevelse af personligt ansvar og aktiv medvirken i livet.

1

Freud S. Ubehaget i kulturen. Oslo: Cappelen, 1993.

2

Rossavik F. Lykkelig som syk. Bergens Tidende 31.5.2012.

3

Wegling M. Kulturmenneskets byrde og sykdommens velsignelse. Kan medisinsk utredning og intervensjon ha en selvstendig funksjon, uavhengig av det kurative? Doktoravhandling. Trondheim: Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, 2011.

4

Lærum E. Frisk, syk eller bare plaget? Innføring i medisinsk nøkkelkunnskap. Bergen: Fagbokforlaget, 2005.

Kommentarer

(0)
Denne artikkelen ble publisert for mer enn 12 måneder siden, og vi har derfor stengt for nye kommentarer.

Anbefalte artikler