Behandling av diabetes

Artikkel

Før insulin ble oppdaget tidlig på 1920-tallet, var diabetes en sykdom som ofte fikk dødelig utgang. Man hadde forsøkt mange ulike behandlingsmetoder. I 1884 var mosjon og sunne matvaner ansett som viktig, på samme måte som i dag. Ifølge denne artikkelen i Tidsskriftet i 1884 (nr. 13, side 245–9) var også varme bad, rødvin og opium å anbefale.

Varme bad var viktig i behandlingen av diabetes i 1884. Illustrasjonsfoto

Prof. Frerichs : Behandlingen af Diabetes.

Af Prof. Frerichs nylig udkomne Bog om Diabetes meddeler vi efter Allgem. med. Centralzeitung følgende Referat.

Den ikke sjelden udtalte Mening, at enhver Behandling ligeoverfor Diabetes er magtesløs, er efter Forf. feilagtig, forsaavidt som Lægekunsten ialfald formaar hos mange Diabetikere at forlænge Livet til dets sædvanlige Maal, og har ligesaa virksomme Midler til sin Raadighed ligeoverfor denne Sygdom som mod Gigt, Lungeefysem, kroniske Nyresygdomme o. s. v. Dog beror herved meget paa Patientens ydre Forholde.

Den største og vigtigste Opgave er at ordne alle Livsforholde saavel de aandelige som legemlige paa en hensigtsmæssig Maade. Alle anstrængende og anspændende Beskjæftigelser bør undgaaes. Forsaavidt kan Reiser, Fjernelse fra en tidligere Virkekreds ofte være af stor Indflydelse.

I legemlig Henseende er af Vigtighed:

1) Regelmæssig Bevægelse i fri Luft saavidt Kræfterne tillader det; herved menes dog ikke blot Spadseren men ogsaa en metodisk Øvelse af hele Legemets Muskulatur. Naturligvis maa herved tages Hensyn til Kræfternes Tilstand; hos afkræftede Individer kan Overanstrængelse medføre Fare. Man maa altsaa i den Henseende anvende Forsigtighed og prøve sig frem.

2) En omhyggelig Pleie af Huden ved varme Bade og kjølige Afrivninger efter Aarstiden og Kræfternes Tilstand. Dette er især af Vigtighed, naar Huden er tør og uvirksom.

3) Af størst Betydning er Næringen, fordi Diabetikeren ikke er istand til at udnytte stivelseholdige og dermed beslægtede Stoffe. Med de forskjellige Erstatningsmidler for almindeligt Brød har Forf. i Længden ikke fundet sig tjent og mener derfor at det er bedst at tillade Pat. Nydelsen af smaa Kvantiteter Brød men dog som Tilgift til Kjød og Fisk, kun at tillade friske Grønsager og andre stivelsesfrie Plantestoffe.

Man har anbefalet Diabetikere Melk som et uskadeligt Næringsmiddel. Det taales undertiden, men oftere har Forf. seet ganske uheldige Følger deraf, navnlig ved Anvendelsen af den saakaldte Donkin’ske Melkekur iagttaget, at baade Urin og Sukkermængden øgedes. Snarere er som Drik at anbefale godt udgjæret, lidet sukkerholdigt Øl eller Rødvin i maadelig Mængde, medens de sukkerrige spanske og ungarske Vine bør forbydes. Af en maadelig Brug af Alkohol har Forf. aldrig seet Skade, forudsat, at den som i god Kognak er ren og uforfalsket.

4) Medikamenter. Af disse er først at nævne:

a) Narkotika og navnlig Opium. Det lykkedes ofte ved Brugen af dette ikke blot at formindske Tørsten, at nedsætte Urinudskillelsen, men ogsaa Sukkermængden minker, medens Legemsvægten tiltager. Store Doser er ofte nødvendige, og det er forbausende, hvor godt Diabetikere taale Opiater uden at have skadelig Eftervirkninger deraf. Mindre gunstig lyder Forf.s Dom over Morfin og Kodein.

(…)

Anbefalte artikler