Distriktslegens sykdomsbeskrivelse og konklusjoner
Heiberg fastslo med en gang at det ikke dreide seg om smittsom epidemisk sykdom, men at den skyldtes bedervet mat: «Aarsagen til Barbara Schanckes Død og den 2de Kones dødelige Sygdom der og havde blevet et Offer i Fald jeg ej saa betimelig var kommet og ydet min Hielp, var ej af nogen epidemisk eller contagiøs Aarsag men alleene frembragt det disse 2de havde spiist til sammen af den saakaldte Fisk-Røde, der lig Laxens Behandling, saltes, udspuules, røges og spiises ukogt.
Barbara og Konen Dordi Sevaldsdatter spiiste sammen, den siste dog ej saa meget, da den forekom hende sur og raadten, af den midterste og feedeste Deel paa Fisken, derefter nøde de Flødemelk der nogle faae Timer efter gik i Giering og fremavlede de giftige Potenzer der overgangen i Blodet forvoldte Hins død og dennes farlige Tilfælde – dog yttrede ikke Dordis Tilfælde sig førend Dagen efter da hun ej nød noget fra om Aftenen Kl: 6 da hun spiiste Fisken til neste Dags Formiddag Klok 10 – da hun indbuden til en Familie paa Gaarden Sørjoten der spiiste Flødegrød, samt strax derefter formedelst Tørste ligeledes drak Flødemelk.»
Heiberg beskriver så symptomene, eller «Tilfældene» som man sa den gang: «Fisken havde saaledes i det Mellemrom lagt uvirksom i Maven til Hun nød Flødegrøden og den fede Melk, og som med Barbara, nogle Timer efter forvoldte convulsionisk Brækning og strax blev berøvet Synet og Mælet samt Ufølsomhed i alle Fingrene. Ved min Ankomst laae Konen meget slit, og leed især af den haardnekkigste Obstruction, med betimelig hielp bragte jeg Hende forinden min Afrejse 4 Dager efter min Ankomst i fuldkommen Bedring skiønt afmegtig og mat..»
Distriktslegen har oppfatninger om årsaken til denne sykdommen og avslutter sin rapport til amtmannen slik: «Erfarenhed lærer saaledes: Hvorledes endog de uskyldigste Ting kan blive en Gift for det menneskelige Legeme, naar den ej behandles rigtig, denne Fiske-Røde kaldet kiender jeg ej viidere til, har blot spiist den røgt og faat den nogle Gange –den er meget feed og da den ej var saltet eller speget tilstrækkelig og saaledes halvraadden nydt, frembragte den i foreening med den feede Melk en dræbende gift, der efter 32 Timer lagde B. i Graven.»
Her skal innskytes at fisk og rømmegrøt fortsatt er festmat i Østerdalen. Denne skikken er gammel, og ble referert i sogneprest Axel Smiths (1744 – 1823) beskrivelse av Trysil fra 1784 (15). Her bruker han for øvrig uttrykket «nydelig Spise» om rakefisk, og når det gjelder kombinasjonen rømmegrøt og fisk beskriver han dette nærmere: «Den lystne Gjest lægger et stykke Rake-Fisk paa en Smule Flatbrød, hvilket han derefter enten dypper i Grød-Fadet, eller og fører det til Munden, befordrende paa Øjeblikket Afsætningen ved en god Skee Rømme-Grød.»
Heiberg skriver videre at han har obdusert den avdøde, og at han har sendt en «meer detailleret Historia morbi samt Obductions Forretningen» til den sentrale kolerakommisjon i Christiania, «for at forekomme Rygtet som vanker heromkring, at det skulle have været den ondartede Cholera morbus». Dessverre har det ikke vært mulig å gjenfinne disse aktene i Riksarkivet.