Tremånederskolik – en vurdering af mulige risikofaktorer

Charlotte Søndergaard; Jørn Olsen; Maurits Dirdal; Erik Friis-Hasché; Henrik Toft Sørensen

Månedens nordiske artikkel

Tremånederskolik – en vurdering af mulige risikofaktorer

Charlotte Søndergaard, Jørn Olsen, Maurits Dirdal, Erik Friis-Hasché, Henrik Toft Sørensen

Se alle artikler

Charlotte Søndergaard

Email: cos@dadlnet.dk

Center for Epidemiologisk Grundforskning

Aarhus Universitet

DK-8000 Århus C

Se alle artikler

Jørn Olsen

Se alle artikler

Maurits Dirdal

Se alle artikler

Erik Friis-Hasché

Se alle artikler

Henrik Toft Sørensen

Center for Epidemiologisk Grundforskning

Aarhus Universitet

Herning Centralsygehus

Århus Universitetshospital

Aalborg Sygehus

Børneafdelingen

Klinisk epidemiologisk afdeling

Abstract

Tremånederskolik defineres som gråd eller uro i mere end tre timer dagligt, i mere end tre af ugens syv dage. Ætiologien er ukendt, selv om mange hypoteser er undersøgt; allergi, kost, gastrointestinalkanalens udvikling, centralnervesystemets udvikling samt forstyrrelser i mor-barn-forholdet. Hyppigheden af kolik varierer i de industrialiserede lande fra 8 til 40 %. Ved gennemgangen fandtes, at uddannelse, paritet, alder, obstetriske faktorer og køn ikke var væsentlige risikofaktorer. Der fandtes ikke entydige resultater omkring psykosociale risikofaktorer og kolik. Vejledning og rådgivning i mor-barn-forholdet havde en effekt i forhold til ændring i kost. Andre viste, at eliminering af komælk via modermælkserstatning eller diæt hos moderen havde effekt. Oversigten har kun medtaget studier, hvor kolik er defineret kvantitativt. På trods af dette fremkommer ikke entydige resultater, hvilket er foreneligt med, at tremånederskolik kan have mange årsager.

Abstract

Infantile colic is defined as crying or fussing for more than three hours a day for more than three days a week. The aetiology is unknown, although many hypotheses have been examined: allergy, type of feeding, the development of the gastrointestinal tract, the development of the central nervous system, and the mother/infant relationship. The frequency varies between 8 % and 40 % in industrialised countries. We found that education, parity, age, obstetric factors, and gender were not important risk factors. There are no unambiguous results on psychosocial risk factors and infantile colic. Giving parents advice and education in parenting were more effective than changing diets. Elimination of cow’s milk or the diet of the mother had some effect. This review comprises studies where infantile colic is defined quantitatively. Despite this, no unambiguous results, which are consistent with a multifactorial aetiology were found.

Artikkel

Artikkelen er tidligere publisert i Ugeskrift for Læger 2001; 163: 6265 – 70

I den postnatale periode er gråd børns væsentligste verbale kommunikationsmiddel. Særlig langvarig gråd og uro kaldes tremånederskolik. Denne tilstand er belastende for familien (1) og kan påvirke det senere morbarn-forhold (2), ligesom det har været årsag til mishandling eller død hos barnet (3). Ætiologien er ukendt, selv om mange hypoteser er undersøgt; allergi, kost, gastrointestinalkanalens udvikling, centralnervesystemets udvikling samt forstyrrelser i mor-barn-forholdet.

Formålet med denne artikel er at gennemgå tremånederskolikkens forekomst og mulige risikofaktorer. Systematisk litteratursøgning er foretaget i Medline 1966 – 2000, PsykINFO 1967 – 2000 samt Cochrane-databasen på søgeordene colic, infant, crying, infantile colic, infant crying samt referencers referencer. Artiklerne er udvalgt efter kriterierne: randomiserede studier, andre followupstudier, casekontrolundersøgelser og tværsnitsstudier. Kun artikler, hvor kolik er defineret med minutter/timer, er medtaget i oversigten for at lette sammenligningen af undersøgelserne, hvilket resulterede i inklusion af 47 artikler.

Definition

Wessels kriterier for tremånederskolik er anvendt (ramme 1): Mere end tre timers gråd eller uro i mere end tre timer i døgnet, i mere end tre af ugens syv dage, i mere end tre uger (4). På baggrund af at forældre til børn, der græder meget, allerede søger hjælp inden tre uger er gået, anvendes definitionen oftest uden hensyntagen til antal uger.

Grådmønsteret hos børn

Grådmønsteret i de første måneder er undersøgt i flere kulturer (5, 6). Varigheden af den gennemsnitlige gråd og uro ved seksugersalderen ligger mellem 1,6 og 2,75 timer/døgn (7, 8) for derefter at falde til ca. en times gråd eller uro per døgn ved 3 – 4-måneders-alderen. Hos nogle børn fremkommer endnu et højdepunkt i nimånedersalderen (5, 9), hvilket støtter hypotesen om, at gråden kan være afhængig af nervesystemets udvikling, da disse perioder er milepæle i barnets neurologiske udvikling (10). Præterme børn har samme mønster som børn født til terminen, men faseforskudt, så det svarer til den korrigerede konceptionsalder (11), hvilket kan støtte en hypotese om, at barnets gråd skyldes en modnings- og udviklingsproces (12).

Metoder til bestemmelse af kolik

Dagbogsregistreringer

At få et validt og reproducerbart mål for kolik er vanskeligt. Forældre, der deltager i valideringsstudier, er formentlig mere omhyggelige med registreringen end andre. Dagbogsregistrering over en eller flere dage af barnets og forældrenes aktiviteter med barnet bruges, og validering er foretaget ved sammenligning med båndoptagelser af barnets gråd og uro. Et canadisk studie baseret på ti mødre/børn fandt korrelation for varigheden af gråd (r = 0,67, p = 0,02). Korrelationen mellem antal perioder af gråd og uro var god (r = 0,64, p = 0,03) (13).

CPQ (crying pattern questionnaires)

Forældre besvarer spørgsmål om den gennemsnitlige varighed per døgn af barnets gråd og uro i den forløbne uge samt om på hvilke tidspunkter, gråden og uroen finder sted (9). I en undersøgelse baseret på 237 børn, hvor begge metoder blev anvendt, fandtes CPQ at overestimere antal minutter med gråd med 13 % i forhold til dagbøgerne (14).

Andre metoder

Sundhedsplejerskers, lægers og forældres vurderinger af kolik ud fra en fastsat definition er også anvendt (15 – 17). En svensk undersøgelse af 587 børn, født over en tremånedersperiode i 1994, anvendte forskellige definitioner og to målemetoder; henholdsvis 12 ugers dagbog med grundig registrering en dag om ugen eller et telefoninterview ved barnets 5 – 7-månedersalder. Kun de mødre, der valgte dagbogsstudiet fra, blev telefoninterviewet. Ifølge Wessels kriterier viste dagbogsundersøgelsen en kumuleret incidensproportion af kolik på 10,5 % (95 % CI: 5,6 – 15,5) modsat interviewstudiet på 12,5 % (95 % CI: 8,1 – 16,9) (18). Denne forskel kan skyldes forskel i målemetodernes nøjagtighed, eller at der er forskel på de mødre, der valgte at deltage i dagbogsstudiet, og de mødre, der fravalgte dagbogsstudiet, men deltog i interviewstudiet. Alle målemetoderne er behæftet med risiko for misklassifikation. Risiko for misklassifikation er formentlig større i studier baseret på retrospektiv registrering af kolik end i studier baseret på en prospektiv registrering af kolik. Desuden vanskeliggøres sammenligninger over tid, hvis målemetoderne ændres.

Forekomst

Den kumulerede incidensproportion af kolik varierer i industrialiserede lande mellem 8 og 40 % (8, 19), hvorimod kolik synes meget mindre hyppig i andre kulturer. I en koreansk undersøgelse med 24-timers dagbogsregistrering fandtes ingen børn med kolik (20). Grådvarigheden hos afrikanske børn var mindre end hos hollandske børn (henholdsvis 3,7 min/time [95 % CI: 3,5 – 6,5] og 7,2 min/time [95 % CI: 5,1 – 9,3]) (6). I Danmark og andre skandinaviske lande angives det, at mellem 10 og 20 % af børnene har haft kolik (9, 15 – 18).

Risikofaktorer for kolik

Sociodemografiske faktorer

Moderens uddannelse, paritet og barnets køn har ikke vist sig at være risikoindikatorer for kolik (ramme 2) (4, 9, 21). Modsatrettede resultater foreligger mht. en association mellem høj alder hos moderen og kolik (15, 21).

Gentagelsesrisiko

Et dansk studie af 365 børn baseret på telefoninterview viste, at 44 % af de nyfødte, hvor en søskende havde haft kolik, havde kolik, mens det kun var 19 % af de nyfødte med søskende uden kolik, der havde kolik. Forældrene blev telefoninterviewet ved barnets 1-, 2- og 4-måneders-alder. Diagnosen kolik blev stillet ved en grådvarighed på mere end 90 minutter per dag i mindst seks dage af den foregående uges syv dage (17).

Prænatale eksponeringer

Undersøgelser over prænatale risikofaktorer har koncentreret sig om psykologiske faktorer i graviditeten hos moderen. Et finsk studie, baseret på interview i 10. og 28. graviditetsuge, viste, at oplevelsen af stress samt problemer i parforholdet under graviditeten var svagt associeret med kolik (OR = 1,3, 95 % CI: 1,2 – 1,5) (22). Et canadisk followupstudie af 88 gravide/mødre, baseret på interview i 34. graviditetsuge og seks uger post partum, viste derimod ingen sammenhæng mellem depression, målt ved general health questionnaires (GHQ 30) i graviditeten og varighed af gråd/uro (r = 0,05), men der påvistes en sammenhæng post partum (r = 0,45, p< 0,01). På grund af tidspunktet for indhentning af data kan man ikke slutte noget om kausaliteten (23).

Obstetriske faktorer

To danske undersøgelser af henholdsvis 365 og 521 gravide/mødre fandt ingen sammenhæng mellem komplikationer under graviditeten, fødselsmåde og udvikling af kolik (16, 17). Et finsk casekontrolstudie af 118 børn (cases = 59) viste ingen særlig risiko knyttet til hverken vaginal fødsel eller sectio (24) (tab 1).

Tabel 1

Oversigt over studier omhandlende faktorer og kolik

Forfatter	Design	Materiale	n (bortfald)	Eksponering	Effektmål	Metodekritik	Resultat
Høgdall CK et al, 1991 (17)	Followup fra fødslen	Alle mødre i en given periode	435 (54)	Prænatale faktorer, fødselskomplikationer	Wessels modificerede definition. Telefoninterview	Ingen konfounderkontrol. Prænatale oplysninger givet efter fødslen	16 % diagnosticeret som kolik. Kompliceret graviditet, derunder psykosomatiske forhold associerede med kolik modsat fødselskomplikationer og fødselsmåde
Lethonen L et al, 1994(24)	Casekontrol i et followupstudie	Fødselskohorte af raske børn	118(1.prøve:14) (2.prøve:19)	Bakteriel og gaskromatografisk undersøgelse af afføringen	Wessels kriterier med restriktion til gråd	Antal af bortfald forskelligt i kolik-og ikke-kolikgruppen	Ingen forskel mellem vaginal fødsel og kejsersnit
Barr RG et al, 1992(21)	Casekontrolstudie	1. Mødre med klager over barnets gråd2. Kontroller: ingen klager over gråd	76	Sociodemografiske faktorer, fødselsvægt, kosttype, håndkøbsmedicin, passiv rygning	Wessels kriterier ved dagbog samt videooptagelser	Ingen konfounderkontrol	Ingen forskelle i fødselsvægt, fødselslængde, hovedomfang eller sociodemografiske faktorer mellem de to grupper
Blom L et al, 1988(16)	Followup fra fødslen	Tilfældigt udtræk. Spørgeskema	567 (46)	Fødselsmåde	Kolik defineret i spørgeskema til forældre	Ingen konfounderkontrol	16,3 % med kolik. Ingen association mellem fødselsmåde og kolik

Fødselsvægt og gestationsalder

Et studie af 1.955 børn viste større risiko ved en fødselsvægt under 2.500 gram end ved en fødselsvægt mellem 3.500 og 4.499 gram (OR = 2,7; 95 % CI: 1,3 – 5,8) (15). Oplysningerne om kolik blev indhentet, da barnet var otte måneder gammelt, hvilket giver risiko for differentieret recall (dvs. forskellig rapportering af kolik afhængig af hvordan barnet havde det på rapporteringstidspunktet). I en followupundersøgelse baseret på 249 børn havde børn med kolik en gestationsalder, der i gennemsnit var en uge mindre, samt en fødselsvægt, der i gennemsnit var 200 gram mindre, end børn uden kolik (25).

Postnatale faktorer

Postnatale faktorers årsagsretning med kolik er vanskelige at undersøge, hvis de optræder tæt på kolikperioden. En followupundersøgelse af 374 engelske spædbørn fra fødslen til seksugersalderen viste ingen forskel i varigheden af gråd og uro mellem brysternærede og flaskeernærede, men derimod forskel i antal episoder med gråd og uro (26). Blandt 97 børn fandtes, at 31 % af de brysternærede var grædende eller urolige i mere end tre timer om dagen i seksugersalderen, mens det kun gjaldt for 12 % af de flaskeernærede børn. Det modsatte gjorde sig gældende ved tougersalderen (27).

Moderens rygning i den postnatale periode har været undersøgt i enkelte studier. Et tværsnitsstudie af 3.345 børn viste mere end en dobbelt så høj risiko for kolik, hvis moderen røg 15 eller flere cigaretter dagligt (OR = 2,21, 95 % CI: 1,2 – 3,9) (28). Et svensk studie fandt ingen sammenhæng mellem rygning i hjemmet og kolik (18).

Otte af de udvalgte studier har undersøgt om komælksallergi, laktoseintolerans eller motilitetsforstyrrelser kunne være årsag til kolik. Fire randomiserede studier viste, at elimination af komælk, specielt hos børn der får modermælkserstatning, har en vis effekt (29 – 32, tab 2). Et overkrydsningsstudie af 27 kolikbørn, der randomiseredes til enten Nutramigen tilsat komælksprotein eller Nutramigen tilsat humant albumin, viste, at tilsætning af komælksbaseret protein bevirkede en øgning af grådvarigheden i forhold til Nutramigen (31). En randomiseret undersøgelse baseret på 122 børn med kolik, og med eksklusion af børn med tegn på allergi, viste, at hypoallergen diæt havde en effekt på varigheden af gråd med mere end 25 % reduktion i gråd- og urovarigheden (OR: 2,3; 95 % CI: 1,1 – 5,0) hos de børn, der fik hypoallergen diæt i forhold til de børn, der fik enten normal brystmælk eller komælksbaseret modermælkserstatning (32).

Tabel 2

Oversigt over studier omhandlende kost, gastrointestinale forhold og kolik

Forfatter	Design	Materiale	n (bortfald)	Eksponering	Effektmål	Metodekritik	Resultat
Forsyth BW, 1989(29)	Randomiseret dobbeltblindt overkrydsnings studie	Inklusionskriterier: 1.> 3 timers gråd eller uro/dag2. Flaskeernærede3.< 8 uger	32 (15)	1. Hypoallergen(Nutramigen) 2. Modermælkserstatning	Antal timer gråd eller uro/dag registreret via dagbog	Stort bortfald	Nogen effekt af kost ændringer til hypoallergen mælk. Stor daglig variation af gråd uafhængigt af type. Usikkert om god effekt over tid
Lothe L et al, 1989(31)	Randomiseret dobbeltblindt overkrydsnings studie	Flaskeernære de børn (2 – 12 uger) henvist fra sundhedsplejersker	27 (3?)	Kapsler indeholdende: 1. komælksprotein 2. human albumin	Gråd i mere end 3 timer/dag i mere end 4 dage/uge i mere end 1 uge	Stor aldersspredning(2 – 13 uger)	Nedsættelse af gråd, luft i maven, hikke og søvnforstyrrelser (p< 0,01) hos børn der ikke fik komælksprotein i forhold til de kolikbørn, der fik dette
Hill DJ et al, 1995(32)	Randomiseret dobbeltblindt studie	Inklusionskriterier: raske børn	151 (36)	Brysternærede1. Maternel diæt 2. Ingen diæt Flaskeernærede 1. Hypoallergen 2. Modermælkserstatning	Wessels kriterier. Dagbog i 2 dage	Stort bortfald. Bortfaldet angiveligt børn med svær kolik	Børn på aktiv diæt (hypoallergen) havde en OR på 2,3 (1,1 – 5,0) for at få en reduktion i gråd eller uro> 25 %. Kontrolleret for amning og alder
Lucas et al, 1998(27)	Followup fra fødslen	Kohorte af raske børn	52 (3 + 8)45 (2 + 7)	± amning	Varighed af gråd, uro m.m. Dagbøger ved 2 uger og 6 uger	Bortfald. Kontrol for sociodemografiskefaktorer	Brysternæredes gråd < flaskeernæredes gråd ved 2-ugersalderen. Modsat ved 6-ugers-alderen
Lothe L et al, 1990(33)	Followup	Alle børn født i en måned	242 (23) 219 (144)	S-motilin	> 3 timers gråd. Telefoninterview ved 3-månedersalderen	Stort bortfald ved blodprøveundersøgelser	S-motilin forhøjet hos børn med kolik, både navlesnorsblod og senere (p< 0,01)
Lethonen L et al, 1994(34)	Casekontrol i et followupstudie	Fra en fødselskohorte af raske børn	58 kolikbørn57 kontroller, matchet efter alder	Kolik, bestemt ved dagbøger, > 3 timers gråd dagligt	Galdeblærekontraktion målt ved UL	Ikke kontrolleret for andre årsager til galdeblærekontraktion	Nedsat kontraktilitet hos kolikbørn i forhold til kontrollerne (p< 0,02)

Et followupstudie af 78 svenske børn viste, at motilin, der er et vasoaktivt stof med virkning på tarmmotiliteten, var højere hos børn med kolik (69 ± 32 pmol/l) end hos børn uden kolik (46 ± 29 pmol/l). Samme forskel påvistes i navlesnorsblodet, hvilket kunne tyde på en gastrointestinal påvirkning allerede ved fødslen (33).

Et finsk casekontrolstudie af 115 børn (cases = 59), baseret på målinger af galdeblærekontraktilitet viste et signifikant nedsat kontraktilitetsindeks på 56 % hos cases og 67 % i kontrolgruppen. Da galdeblærens kontraktilitet øges af cholecystokinin, hvis virkning er induktion af postprandial sedation, mæthedsfølelse og træthed, kan nedsat koncentration af cholecystokinin måske være udløsende årsag til kolik (34).

Mor-barn-forholdet

Flere followupstudier har undersøgt mor-barn-forholdet og kolik ud fra hypotesen om, at et påvirket mor-barn-forhold øger risikoen for kolik (tab 3). Et engelsk studie af 530 børn med data om gråd indsamlet via dagbøger ved seksugers- og femmånedersalderen viste ikke forskelle i moderens aktiviteter og omsorg for barnet i forhold til barnets gråd (35). Et followupstudie af 100 amerikanske børn, baseret på CPQ, viste, at mødre til kolikbørn følte sig mere usikre end mødre, der ikke havde et barn med kolik, og der var også en tendens til, at mødre til kolikbørn var mere bekymrede angående adskillelse fra barnet. Ved 18-måneders-alderen fandtes der ingen forskelle i de to grupper (36). I et randomiseret studie af 23 børn, hvor interventionsgruppen fik individualiseret rådgivning og uddannelse, reduceredes varigheden af gråd fra 3,8 timer/døgn til 1,1 timer/døgn (37), hvilket to undersøgelser, der sammenlignede råd og vejledning med eliminering af komælk, også viste (38, 39).

Tabel 3

Oversigt over studier, der omhandler interventioner i barnets døgnrytme

Forfatter	Design	Materiale	n (bortfald)	Eksponering	Effektmål	Metodekritik	Resultat
Parkin PC et al, 1993(39)	Randomi- seret studie	Eksklusion af præmature børn med sygdom eller dårlig trivsel	38 (7)	1. Generel information samt råd og vejledning i reduktion af barnets gråd2. Generel information samt bilkørselsstimulering3. Generel information	Wessels kriterier via dagbog	Ublindet randomisering. Inklusion af børn over 6 uger	Ingen forskel i de tre grupper
James- Roberts IS, 1998 (35)	Followup fra fødslen	530 blev screenet via CPQ til inklusion	160 (28)	Barnets og forældrenes aktiviteter med barnet via dagbog og båndoptagelse	Varighed af gråd ifølge Wessels kriterier	Bortfald. Få i analyserne	Ingen signifikante forskelle i moderens aktiviteter med barnet. Forskel i den varighed man trøstede barnet
Dihigo SK et al, 1998 (37)	Randomiseret studie	Inklusion af børn med kolik defineret som mere end to timers gråd per dag i 3 dage	23 (?)	Intervention: individuel vejledning og undervisning	Gråd registreret via dagbog før og efter intervention	Inklusionskriteriet mindre end Wessels kriterier. Ingen oplysninger om bortfald eller konfoundere	Nedsat varighed af gråd i interventionsgruppen fra 3,79 til 1,12 timer/dag

Konklusion

Der er evidens for, at varigheden af gråd og uro topper ved en korrigeret alder på seks uger for derefter at falde til et basisniveau ved tremånedersalderen. Uddannelse, paritet, alder og køn har ikke vist sig at være væsentlige risikofaktorer. Modsat familiær disposition. Der findes ikke entydige resultater omkring psykosociale risikofaktorer og kolik, men moderens handlinger i omsorgen for barnet adskiller sig ikke væsentligt, hvad enten det gælder mødre til kolikbørn eller mødre til børn uden kolik. Obstetriske komplikationer synes heller ikke at være associeret med barnets kolik. Lav fødselsvægt har vist sig at være associeret med kolik, men baseret på få undersøgelser. Ændring af kost fra brysternæring til flaskeernæring har ingen effekt, men det har eliminering af komælk i modermælkserstatningen eller i moderens diæt, men varigheden af denne effekt er usikker. Vejledning og rådgivning i mor-barn-forholdet har i flere undersøgelser vist sig at have en effekt.

På baggrund af forskelligheder i design og måling af kolik er resultater fra mange af artiklerne, der omhandler kolik, svære at sammenligne. Denne oversigt har kun medtaget studier med en kvantitativ bestemmelse af kolik, enten via dagbøger eller spørgsmål, der beskriver tilstanden kolik. På trods af dette fremkommer der ikke entydige resultater, hvilket er foreneligt med, at kolik kan have mange årsager. Dette afspejler sig også i vejledninger og forslag til behandlinger af børn med kolik (ramme 3) (40). Yderligere undersøgelser må baseres på en prospektiv registrering af gråd og uro i et studie, hvor oplysninger om potentielle konfoundere indsamles, før kolikken opstår, for at minimere risikoen for systematiske fejl.

Projektet er støttet af Den Medicinske Forskningsenhed Ringkjøbing Amt og af Center for Epidemiologisk Grundforskning, som er finansieret af Den Danske Grundforskningsfond.

Ramme 1

1. Wessels modificerede kriterier for kolik: mere end tre timers gråd eller uro dagligt i mere end tre dage om ugen.
2. Universelt gråd/uro-mønster hos børn med et gennemsnit på 1,6 – 2,75 timer/dag i 5 – 6-ugers-alderen og langsomt fald indtil 12-ugers-alderen.
3. Dagbogsregistreringer af gråd og uro formentligt den bedste metode til bestemmelse af om barnet har kolik eller ej.

Ramme 2

1. Sociodemografiske faktorer synes ikke at være risikoindikatorer for kolik.
2. En øget risiko ses i familier.
3. Stress i graviditeten er måske af betydning for udvikling af kolik.
4. Obstetriske faktorer er ikke forbundet med en øget risiko for kolik.
5. Lav fødselsvægt er måske en risikofaktor for kolik.
6. Maternel rygning postnatalt er måske en risikofaktor for kolik.
7. Elimination af komælksallergen har vist sig at have effekt hos nogle børn med kolik.
8. Der er ikke sikker evidens for at moderens psykiske tilstand bevirker en øget risiko for at barnet får kolik, men bekymring hos moderen er associeret med kolik.
9. Rådgivning om at begrænse overstimulering synes at have en effekt.

Ramme 3

Forslag til undersøgelse af barn og vejledning af foreldre

1. Foretage en objektiv undersøgelse der udelukker organisk sygdom eller mishandling.
2. Oplyse forældrene om, hvordan grådkurver hos spædbørn ser ud: højdepunkt på op til to timer ved 5 – 6-ugers-alderen for derefter at falde til et lavt niveau ved 12-ugers-alderen, samt at det er normalt, at det spæde barn græder mest om aftenen. Evt. udlevere en dagbog til registrering af barnets gråd og uro.
3. Eliminering af komælk via diæt til moderen eller hypoallergen mælk, specielt hvis andre symptomer på allergi er til stede.
4. Rådgive forældrene om ikke at overstimulere deres barn og lære dem at tolke barnets signaler.
5. Mylicon virker ikke bedre end placebo.
6. En øgning i tiden, hvor barnet bæres, ser ikke ud til at reducere antal timers gråd.
7. Urtete indeholdende kamille, fennikel m.m. har en effekt, men store mængder er nødvendige og kan evt. være årsag til nedsat mælkeindtagelse.
8. Sukroseindtagelse nedsætter varighed af gråd, men ikke mere effektivt hos børn med kolik.

Litteratur

1.
Rautava P, Lehtonen L, Helenius H, Sillanpaa M. Infantile colic: child and family three years later. Pediatrics 1995; 96: 43 – 7.
2.
Barr RG. Crying in the first year of life: good news in the midst of distress. Child Care Health Dev 1998; 24: 425 – 39.
3.
Singer JI, Rosenberg NM. A fatal case of colic. Pediatr Emerg Care 1992; 8: 171 – 2.
4.
Wessel Morris A. Paroxysmal fussing in infancy sometimes called colic. Pediatrics 1954; 14: 421 – 34.
5.
Roberts ISJ, Bowyer J, Varghese S, Sawdon J. Infant crying patterns in Manali and London. Child Care Health Dev 1994; 20: 323 – 37.
6.
Barr RG, Konner M, Bakeman R, Adamson L. Crying in! Kung San infants: a test of the cultural specificity hypothesis. Dev Med Child Neurol 1991; 33: 601 – 10.
7.
Michelsson K, Rinne A, Paajanen S. Crying, feeding and sleeping patterns in 1 to 12-month-old infants. Child Care Health Dev 1990; 16: 99 – 111.
8.
Brazelton T. Crying in infancy. Pediatrics 1962; 1: 579 – 88.
9.
Alvarez M, Roberts ISJ. Infant fussing and crying patterns in the first year in an urban community in Denmark. Acta Pædiatr 1996; 85: 463 – 6.
10.
James-Roberts I, Halil T. Infant crying patterns in the first year: Normal community and clinical findings. J Child Psychol Psychiatr 1991; 32: 951 – 68.
11.
Barr RG, Chen S, Hopkins B, Westra T. Crying patterns in preterm infants. Dev Med Child Neurol 1996; 38: 345 – 55.
12.
Roberts ISJ, Conroy S, Wilsher K. Clinical, developmental and social aspects of infant Crying and Colic. Early Development and Parenting 1995; 4: 177 – 89.
13.
Barr RG, Kramer MS. Parental diary of infant cry and fuss behaviour. Arch Dis Child 1988; 63: 380 – 7.
14.
Wolke D, Meyer R, Gray P. Validity of the Crying Pattern Questionnaire in a sample of excessively crying babies. J Reprod Infant Psychol 1994; 12: 105 – 14.
15.
Søndergaard C, Skajaa E, Henriksen TB. Fetal growth and infantile colic. Arch Dis Child Fetal Neonatal Ed 2000; 83: F44-F47.
16.
Blom L, Moholt K, Istre O, Bondesen H. Fødselsmådens betydning for senere udvikling af spædbarnskolik. Ugeskr Læger 1988; 150: 1847 – 9.
17.
Høgdall CK, Vestermark V, Birch M, Plenov G, Toftager-Larsen K. The significance of pregnancy, delivery and postpartum factors for the development of infantile colic. J Perinat Med 1991; 19: 251 – 7.
18.
Canivet C, Hagander B, Jakobsson I, Lanke J. Infantile colic – less common than previously estimated? Acta Paediatr 1996; 85: 454 – 8.
19.
Stahlberg MR. Infantile colic: occurrence and risk factors. Eur J Pediatr 1984; 143: 108 – 11.
20.
Lee K. The crying pattern of Korean infants and related factors. Dev Med Child Neurol 1994; 36: 601 – 7.
21.
Barr RG, Rotman A, Yaremko J, Leduc D, Francoeur TE. The crying of infants with colic: a controlled empirical description. Pediatrics 1992; 90: 14 – 21.
22.
Rautava PT, Helenius H, Lehtonen L. Psychosocial predisposing factors for infantile colic. BMJ 1993; 307: 600 – 4.
23.
Miller AR, Barr RG, Eaton WO. Crying and motor behavior of six-week-old infants and postpartum maternal mood. Pediatrics 1993; 92: 551 – 8.
24.
Lehtonen L, Korvenranta H, Eerola E. Intestinal microflora in colicky and noncolicky infants: bacterial cultures and gas-liquid chromatography. J Pediatr Gastroenterol Nutr 1994; 19: 310 – 4.
25.
Sloman J, Bellinger DC, Krentzel CP. Infantile colic and transient development lag in the first year of life. Child Psychiatry Hum Dev 1990; 21: 25 – 36.
26.
Barr RG, Kramer MS, Pless IB, Boisjoly C, Leduc D. Feeding and temperament as determinants of early infant crying/fussing behavior. Pediatrics 1989; 84: 514 – 21.
27.
Lucas A, Roberts ISJ. Crying, fussing and colic behaviour in breast- and bottle-fed infants. Early Hum Dev 1998; 53: 9 – 18.
28.
Reijneveld SA, Brugman E, Hirasing RA. Infantile colic: maternal smoking as potential risk factor. Arch Dis Child 2000; 83: 302 – 3.
29.
Forsyth BW. Colic and the effect of changing formulas: a double-blind, multiple-crossover study. J Pediatr 1989; 115: 521 – 6.
30.
Lothe L, Lindberg T, Jakobsson I. Cow’s milk formula as a cause of infantile colic: a double-blind study. Pediatrics 1982; 70: 7 – 10.
31.
Lothe L, Lindberg T. Cow’s milk whey protein elicits symptoms of infantile colic in colicky formula-fed infants: a double-blind crossover study. Pediatrics 1989; 83: 262 – 6.
32.
Hill DJ, Hudson I, Sheffield L. A low allergen diet is a significant intervention in infantile colic: results of a community based study. J Allergy Clin Immunol 1995; 96: 886 – 92.
33.
Lothe L, Ivarsson SA, Ekman R, Lindberg T. Motilin and infantile colic. A prospective study. Acta Paediatr Scand 1990; 79: 410 – 6.
34.
Lehtonen L. Gallbladder hypocontractility in infantile colic. Acta Pædiatr 1994; 83: 1174 – 7.
35.
James-Roberts IS, Conroy S, Wilsher K. Links between maternal care and persistent infant crying in the early months. Child Care Health Dev 1998; 24: 353 – 76.
36.
Stifter CA, Bono MA. The effect of infant colic on maternal self-perceptions and mother-infant attachment. Child Care Health Dev 1998; 24: 339 – 51.
37.
Dihigo SK. New strategies for the treatment of colic: modifying the parent/infant interaction. J Pediatr Health Care 1998; 12: 256 – 62.
38.
Taubman B. Parental counseling compared with elimination of cow’s milk or soy milk protein for the treatment of infant colic syndrome: a randomized trial. Pediatrics 1988; 81: 756 – 61.
39.
Parkin PC, Schwartz CJ, Manuel BA. Randomized controlled trial of three interventions in the management of persistent crying of infancy. Pediatrics 1993; 92: 197 – 201.
40.
Garrison MM, Christakis DA. A systematic review of treatments for infant colic. Pediatrics 2000; 106: 184 – 90.Ovenstående oversigt hviler på en større gennemgang end litteraturlistens 40 numre. Oplysninger om denne baggrundslitteratur kan fås fra forfatteren.

Kommentarer ( 0 )

Dette kommentarfeltet modereres, men kommentarer blir ikke redaksjonelt behandlet ut over å sikre at de følger retningslinjer for vårt kommentarfelt.

Denne artikkelen ble publisert for mer enn 12 måneder siden, og vi har derfor stengt for nye kommentarer.

Publisert: 28. februar 2002

Utgave 6, 28. februar 2002

Tidsskr Nor Lægeforen 28. februar 2002

122

:

605-9

Publisert: 28. februar 2002

Utgave 6, 28. februar 2002

Tidsskr Nor Lægeforen 2002

122

:

605-9

PDF

Skriv ut

Tremånederskolik – en vurdering af mulige risikofaktorer

Definition

Grådmønsteret hos børn

Metoder til bestemmelse af kolik

Dagbogsregistreringer

CPQ (crying pattern questionnaires)

Andre metoder

Forekomst

Risikofaktorer for kolik

Sociodemografiske faktorer

Gentagelsesrisiko

Prænatale eksponeringer

Obstetriske faktorer

Tabel 1

Fødselsvægt og gestationsalder

Postnatale faktorer

Tabel 2

Mor-barn-forholdet

Tabel 3

Konklusion

Anbefalte artikler