Suppression af gonadefunktionen
P-piller har været anvendt som kontraception i mere end 40 år og bruges nu af flere end 200 mio. kvinder. Metoden er blevet løbende raffineret først og fremmest med nedsættelse af hormonindholdet og udvikling af nye gestagener. Trods fortsatte rapporter om øget risiko for kredsløbskomplikationer, især dyb venøs trombose, er risikoen i absolutte tal meget lille og bivirkningsprofilen i øvrigt så minimeret, at nye metoder i en lang periode vil have vanskeligt ved at opnå bedre komplians. Hertil kommer de ikke-kontraceptive sidegevinster ved den gavnlige virkning over for blødningsforstyrrelser, endometriose, dysmenorrhoe, hirsutisme og gynækologiske tumorer, hvilket vil være af stigende betydning for kvinder, der helt fravælger graviditet.
Nye gestagener med en mere udtalt antiandrogen effekt og antimineralokortikoid effekt er på vej, og disse vil yderligere forbedre muligheden for en individuel bivirkningsfri behandling. I fremtiden vil man muligvis også kunne anvende selektive gestagener uden proliferativ effekt på brystvæv. Inden for de næste ti år vil udviklingsarbejdet med nye administrationsformer medføre øget klinisk anvendelse af gel, plastre, vaginalringe og depotpræparater. Efter 2010 vil der findes valgmuligheder også for etinyløstradiolkomponenten i kombinations-p-pillerne med både naturligt østrogen og nye artificielle østrogenprodukter. Designerpræparater, af selektiv østrogen-receptormodulator (SERM)-type eller med vævsselektivitet som tibolone, vil også delvis erstatte de nuværende kombinationspræparater, men det kræver en betydelig forskningsindsats. Ikke blot omkring bindingen af sådanne præparater til østrogenreceptor α og β , men også på dannelsen af modulatorproteiner for ligand-/receptorkomplekset (5).
En nyere oversigt baseret på data fra Sydafrika, Skotland, Hongkong og Kina har vist, at der blandt mænd er en positiv indstilling til at anvende en p-pille til mænd (6). Selv om testosteron i tilstrækkelig stor dosis kan inducere azoospermi, gør bivirkningerne med prostatahypertrofi og uheldig indflydelse på blodets lipidomsætning ikke denne mulighed særlig realistisk. Derimod må det forventes, at der inden for en tiårsperiode til mænd vil være markedsført kombinations-p-piller bestående af nye testosteronprodukter i kombination med gestagener og ligeledes introduceret nye testosteronprodukter, der vil være velegnede som depotpræparater med enten kontraceptiv effekt i sig selv eller til anvendelse i kombination med GnRH-analoger.
Gonadefunktionen kan i princippet også hæmmes hos både manden og kvinden gennem immunisering mod proteiner, der er involveret i reproduktionsfunktionen, men der er store problemer med individuel variation i immuniseringsgraden og risikoen for induktion af autoimmun sygdom. Således resulterer immunisering af hunaber med zona pellucida-proteiner ikke blot i graviditetsforebyggelse, men også i en autoimmun ooforittilstand, der fører til tab af oocytter og præmatur menopause (7). Immunisering mod proteiner, fx fertilin, der er af betydning for modningen af spermatozoen og blokering af peptidreceptorer for FSH og HCG, synes inden for rækkevidde, men næppe før yderligere 10 – 15 års udviklingsarbejde. Receptorblokering for LH er ligeledes en mulighed for mandlig kontraception, men dette kræver også supplerende androgen substitution for at undgå indvirkning på muskelmasse, sekundær kønskarakter og libido.