Comment

RE: Hva er egentlig myalgisk encefalopati?

Cathrine Engsig
ME Foreningen Danmark
Conflict of interest:  No

En nylig artikel i Plos One om danske ME-patienters livskvalitet i forhold til 19 andre kroniske sygdomme som lungecancer og sklerose, placerer ME-patienters livskvalitet på en sidste plads. (1) I Danmark har den psykiatriske og fejlagtige tilgang til ME, som Bruun Wyller, deler haft omfattende konsekvenser for danske ME-patienter. Prævalensen for diagnosen ME er 0,2 - 0,4 % af befolkningen, hvilket i Danmark svarer til ca. 16.000. I årerne 1994 - 2013 blev ME-diagnosen ifølge de officielle danske sundhedssystemer kun stillet til 746 patienter. Således står hovedparten af ME-ramte i Danmark uden diagnose eller med fejldiagnose, som skyldes manglende viden i somatikken såvel som i psykiatrien. Den danske ME Forening er enig med Torstein Egeland i vigtigheden af at bruge præcise diagnosekriterier som f.eks. ICC for at undgå fejldiagnosticering og behandling med gradueret træningsterapi, som jo forlængst er bevist skader ME patienter med kardinalsymptomet PEM (Post-Exertional Malaise). ME-patienternes forløb i det offentlige system ville være langt kortere, hvis de bliver mødt af læger, som har kendskab til nyeste internationale bio-medicinske forskning på området, og ikke mindst anvender opdaterede og skarpe diagnosekriterier.

Litteratur

1. Falk Hvidberg M, Brinth LS, Olesen AV et al. The Health-Related Quality of Life for Patients with Myalgic Encephalomyelitis / Chronic Fatigue Syndrome (ME/CFS). PLoS One. 2015 Jul 6; 10

Published: 27.10.2015
Made by Ramsalt Using Ramsalt Media