Dårligt håndværk
Det Europæiske Lægemiddelagentur har ikke levet op til de videnskabelige standarder, der må forventes af et sådant agentur. Der er så meget spin i dets officielle rapport (3), at den kunne have været skrevet af et PR-bureau, og dele af teksten er næsten identisk med de vurderinger af HPV-vaccinerne, medicinalfirmaerne selv foretog. Et af agenturets vigtigste argumenter, som forekom ti gange i den officielle rapport (3), var, at der ikke var nogen forskel mellem, hvad der var observeret, og hvad der var forventet med hensyn til alvorlige neurologiske skader. Men da agenturet indrømmede, at denne sammenligning ikke kan bekræfte en årsagssammenhæng på grund af svaghederne ved den slags forskning, så kan agenturet heller ikke konkludere det modsatte; at HPV-vaccinerne ikke er skadelige.
Den videnskabelige tilgang til at finde mulige skader af HPV-vaccinerne var meget kritisabel. Medicinalfirmaernes søgninger i deres egne databaser var groft utilstrækkelige, og lægemiddelagenturet tillod firmaerne at udelukke mange tilfælde diagnosticeret af en dygtig kliniker uden at inspicere de underliggende data (10). Agenturet tillod også, at firmaerne havde udeladt en fjerdedel af vaccineforsøgene i deres analyser, og søgestrategierne for virksomhedernes og agenturets søgninger i den publicerede litteratur var ikke beskrevet (10).
I alle vaccineforsøgene bortset fra et meget lille ét, var den såkaldte placebo ikke en placebo, men indeholdt aluminiumadjuvans, som er neurotoksisk i høje doser (11), eller det var en anden vaccine, fx mod hepatitis, som potentielt også kunne være neurotoksisk. Det gør det vanskeligt at finde en forskel mellem skader af vaccinen og «placebo», men lægemiddelagenturet undlod at påpege dette grundlæggende problem i sin officielle rapport (3) og tillod producenterne at analyse alle «placebo»-data under ét. Dette er i strid med god videnskabelig praksis i en sådan grad, at vi anser det for at være decideret videnskabeligt uredeligt.
I modsætning til agenturets udtalelser, blev evidensen ikke vurderet på en objektiv og videnskabeligt acceptabel måde (8) – (10). De oplysninger, vaccineproducenterne fremkom med, blev generelt accepteret, i modsætning til de mere pålidelige og uafhængige publikationer, der forelå i sagen. Agenturets kommentarer om Brinth og medarbejderes forskning var uprofessionelle, nedsættende og misvisende og kom tæt på en anklage om videnskabelig uredelighed, og agenturet afgav også misvisende oplysninger om, at dets videnskabelige bedømmere (co-rapporteurs) ikke var enige med Brinth og medarbejdere om deres bekymringer. Lægemiddelagenturets behandling af de observationer og bekymringer, de danske sundhedsmyndigheder og UMC havde rejst, var heller ikke acceptabel, og blev efterfølgende kritiseret af de danske myndigheder i den interne rapport (8, 10).
Agenturets fortolkninger af de mange traktater, forordninger og regler, som det henviser til, er usammenhængende og illegitime, og er ikke i offentlighedens interesse. Agenturet overstregede fx en række vigtige oplysninger i de dokumenter, det udleverede til borgerne i henhold til retten til aktindsigt, som det hverken var nødvendigt eller legitimt at fjerne. Endvidere er den ekstreme hemmeligholdelse, med krav om livslang fortrolighed, som agenturet pålagde sine eksperter, ikke legitim og ikke i offentlighedens interesse.